MILLE: JEG BLEV SYGEMELDT MED STRESS

“Jeg er lige belvet sygemeldt med stress og jeg har faktisk pisse svært ved at få sagt det her”

“Der er så meget lige nu, håber du kan forstå det… Virkelig…”

Sådan startede Mille sin brevkasse henvendelse til mig.

Der var trillet en mail ind fra Mille den anden dag med nogle rigtig gode spørgsmål.

Dem får Mille svar på her,og det samme gør du.

Tusind tak Mille.

Hej Kenneth…

Jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg lige skal starte det her, da jeg lige er blevet sygemeldt med stress.

Der er så meget lige nu, håber du kan forstå det.

Det sidste lange stykke tid har jeg haft en masse uro i kroppen.

Det er lidt svært at sige, hvad det præcist er.

Det er, som om min krop ikke rigtig vil falde til ro, jeg føler faktisk, jeg kunne holde den gående hele dagen og natten.

HINT:

Herunder kan du se nogle af de signaler Milles krop sender hende, som tegn på noget er galt…

Kender du nogle af dem?

  • Mine ben vil ikke finde ro…
  • Jeg er skide bange…
  • Jeg har enormt meget hovedpine i lang tid, og jeg tager vist nok en del hovedpinepiller.
    Min mand har til tider forbudt mig at tage flere.

Jeg blev sendt hjem fra arbejde i forrige uge, da jeg helt tabte hovedet.

Lige inden jeg blev sygemeldt med stress…

Jeg ved ikke helt, hvad der præcist skete, men min mand siger, han hentede mig, fordi jeg ringede og bad ham om det.

Min chef havde sagt, jeg skulle køre hjem.

Jeg arbejder med forsikringer i Odense, hvor jeg er leder for fem forsikringsagenter, der laver forsikringer til virksomheder.

Vi har drøntravlt, og inderst inde ved jeg nok godt, at jeg arbejder for meget.

Jeg har faktisk ikke lavet andet end at sove den sidste uges tid, og jeg tuder sgu hele tiden.

PSSST:

Læste du det samme som jeg?

Mille ved det nok godt inderst inde, men har ikke helt erkendt det endnu…

Når hun gør det, så starter restitutionen

Jeg føler mig fuldstændig nedbrudt lige nu.

Jeg har også været ved lægen og er blevet sygemeldt med stress i 14 dage.

Så mener min læge, at jeg skal komme igen, og så kan vi tage den derfra.

Min læge mener, at det var et stresskollaps, jeg var ude for.

Han fandt i hvert fald ikke noget andet.

Det, der skræmmer mig meget, er, at jeg ikke huske noget fra dagen, og jeg har de sidste par dage prøvet at finde ud af, hvad pokker jeg skal gøre.

HINT:

Når hukommelsen bliver påvirket, så taler vi meget langvarige belastninger. korrekt behandling er et must…

Jeg skrev til min chef i dag, at jeg ville komme ind, så jeg kunne få lidt arbejdsopgaver med hjem, så kan jeg da hjælpe lidt der.

Giver det overhovedet mening det her?

Jeg håber meget, du kan vende tilbage hurtigt og give lidt svar på, hvad jeg skal her.

For det kan ikke passe, at jeg ikke kan huske noget om, hvad der skete den dag, jeg tog hjem fra arbejde.

Vh. Mille

Stresset kvinde

Kære Mille

Tusind tak for din mail til min brevkasse.

Tusind tak, fordi du kastede dig ud i at skrive til mig lige her midt i, du er blevet sygemeldt med stress.

Jeg sætter stor pris på din åbenhed omkring det og dine frustrationer, du har om ikke at kunne huske, hvad der skete den, dag du blev sygemeldt med stress.

Jeg kan se, at du, sammen med din mand, fik sat gode ord på, hvad det er, der foregår i dig lige nu.

Inden jeg går i gang med at svare dig på dine spørgsmål, tænker jeg, at jeg vil opfordre dig til at læse svaret sammen med din mand.

Han vil kunne hjælpe dig med at bruge nogle af de råd og værktøjer, du får her, det kan nemlig godt være lidt overvældende her i starten.

Så inviter din mand indenfor, når du læser det her svar…

Allerførst skal du vide, at det at blive sygemeldt med stress ikke er det samme som en falliterklæring…

Idet stress er en overbelastningsskade og kan kureres med de rigtige værktøjer og den rigtige vejledning…

Så SKAL du vide, at du igen en dag bliver klar til at komme tilbage til et normalt arbejdsliv.

Jeg hører dig fortælle mig, at du det sidste lange stykke tid har haft en masse uro i kroppen, som om kroppen ikke vil falde til ro, som om du kunne holde den gående hele dagen.

Den første tanke, der slog mig var, at du garanteret har haft dine stress symptomer i meget længere tid, end du umiddelbart lige mindes.

Det er en klassisk erkendelse, når et menneske bliver sygemeldt med stress.

Så måske du kan genkende nogle af de her signaler fra kroppen?