Sygemelding stress –
Sådan kommer du godt tilbage til dit arbejde igen 

Sygemelding stress – Gæsteblogindlæg af Stine Lundgaard

.

I denne artikel har jeg fokus på, hvordan du med en sygemelding stress takler overgangen tilbage til dit arbejdsliv.

Denne overgang er sårbar og mange oplever desværre større eller mindre tilbagefald i stress i overgangen.

Sygemelding stress

Sygemelding med stress – Hvornår er du klar til at starte op?

.

Dette spørgsmål har du sikkert allerede stillet dig selv. Og før eller siden møder du det også fra din arbejdsgiver og dit jobcenter.

Og med god grund.

.

De fleste, der har en sygemelding stress ønsker selv at komme hurtigst muligt tilbage til arbejdslivet. Med mindre, at årsagen til din stress er arbejdsrelateret, og der ikke er udsigt til forbedringer på din arbejdsplads.

.

I så fald bør du overveje at finde den bedst mulige exitplan fra arbejdspladsen, i stedet for at genoptrappe tilbage i arbejde. Det kommer jeg mere ind på til slut i artiklen.

Men lad os tage udgangspunkt i, at det er en god ide at vende tilbage til dit arbejde. Og at du selv ønsker at komme tilbage til den arbejdsplads du er ansat på i øjeblikket.

Lad din søvn være din guide under din sygemelding!

.

Du kan med fordel bruge din søvn som guide til at vise dig, hvor langt du er kommet i din bedringsproces ud af stress.

Som en tommelfingerregel, bør din søvn være på godt på plads igen, før du starter op i arbejde.

Så hvad vil det sige, ’at søvnen er godt på plads’?

.

Det vil sige, at du falder i søvn i løbet af en halv times tid når du lægger dig til at sove. I modsætning til at ligge og vende og dreje dig med hovedet fyldt af tanker.

Det vil også sige, at du i langt de fleste nætter sover igennem igen. I modsætning til at vågne om natten og ligge vågen uden at kunne falde i søvn igen.

Voksne har generelt brug for 7-9 timers søvn. Og at genetablere din nattesøvn bør i min optik være én af de allervigtigste prioriteter på din vej ud af stress.

.

Jeg plejer at sammenligne en bedringsproces ud af stress med bølger, der går op og ned. I starten føles livet som sygemeldt med stress som én stor bølgedal.

I takt med, at du gradvist får det bedre kommer der små bølgetoppe, der dog hurtigt bliver afløst af endnu en bølgedal, hvor du mærker dine stress symptomer igen.

.

Når du er ved at være klar til at starte op i arbejde igen…

Vil du have oplevelsen af at have langt flere bølgetoppe end dale. De stress symptomer som fyldte allermest i starten af dine sygemelding, bør være i bedring nu.

Det er vigtigt for mig at understrege, at det kan være svært på egen hånd at finde svaret på, hvornår det gode opstartstidspunkt er. Ofte vil det være en stor hjælp at få en professionel ind over, der kan støtte dig i at finde det – for dig – rigtige opstartstidspunkt. Og som også kan hjælpe dig med forberedelsen og håndteringen af overgangen tilbage i arbejde.

Sygemelding stress

Sådan forbereder du og din arbejdsgiver på opstarten tilbage i arbejde 

.

At få den bedst mulige overgang tilbage i arbejde handler i høj grad om forberedelse FØR du starter op.

I god tid før du starter op, skal du have et møde med din arbejdsgiver, hvor I taler om, hvordan din opstart skal forløbe.

Hvordan en genopstart planlægges vil altid være individuelt, og afhænge af dine behov, og af hvordan din arbejdsgiver imødekommer dig.

Jeg plejer at rådgive i, at der er tre områder du og din leder bør tage stilling til før din opstart:

.

Selve tidsplanen:

Hvordan skal din arbejdstid være fordelt i genoptrapningsplanen? Hvor mange timer om ugen i hvor mange uger? Hvor hurtigt går dit timetal opad?

De fleste har brug for minimum 3-4 måneder til at komme tilbage til fuld arbejdstid. Mange synes også det er rart at veksle mellem dage på arbejdspladsen og en dag hjemme, især i de første par måneder.

Det er en god idé at tidsplanen ses som foreløbig, og at der kan ændres i den løbende, hvis der er behov for det.

.

Dine arbejdsopgaver:

Jo mere din leder kan skrue ned for pres, korte deadlines, støj, afbrydelser, og kompleksitet, jo bedre.

Hvis der er en høj grad af stress-faktorer i dine arbejdsopgaver i løbet af din opstart, og der ikke kan skrues ned på disse, skal der ofte skrues mere ned for timetallet i stedet, og mere op for flere skånebehov, for at forebygge tilbagefald i stress.

.

Individuelle behov:

Sørg for at afklare på forhånd, hvilke ’skånebehov’ du har i din opstart, og tal derefter med din leder om, hvilke der kan lade sig gøre at få indfriet.

Skånebehov kan f.eks. være hjemmearbejdsplads, støtte fra en kollega, flytte skrivebord til et roligere sted, have lov til at tage pauser uden at skulle forklare, skilt på bordet når du ikke vil forstyrres, osv.

Start med at skrive ALT det ned som du tænker kunne være rart at ændre på når du kommer tilbage på arbejde.

.

Og gå så listen igennem efterfølgende med et ’need-to versus nice-to’ filter. Og del dine behov op i dét du ikke kan gå på kompromis med.

Og dét du godt kan leve med ikke bliver indfriet. Det er ’need-to’ behovene du skal tage med til samtalen med din leder.

Sygemelding stress: Selve opstarten tilbage i arbejde

.

Vid, at det kræver mere end du måske regner med at vende tilbage til dit arbejdsliv. Bare det at skulle ud af døren og gøre dig klar om morgenen kræver noget ekstra af en stressramt.

Du kan derfor forvente, at dine stress symptomer blusser op igen kortvarigt i forbindelse med din opstart. Du kan også forvente, at du bliver mere træt og udmattet, især i starten.

.

Derfor har de fleste brug for at blive på det samme timetal i 2-3 uger, og lige finde fodfæste der, før der skrues yderligere op i tid.

Ideelt set, bør timetallet først øges når dine bølgetoppe har genetableret sig, og bølgedalene igen er få.

.

Sørg for at have statusmøder med din leder løbende undervejs i din opstartsperiode.

Det er helt normalt, at den plan I lavede i starten skal justeres. Så det bedste udgangspunkt er når både du og din leder er fleksible og åbne for, at planen kan ændre sig undervejs.

Sygemeldt med stress. Gæste blog indlæg af Stresscoach Stine Lundgaard hos stresscoach kenneth Thulesen

Sygemeldt med stress: 4 faldgruber for tilbagefald når du starter op i arbejde

.

1. Faldgrube: Du starter op for tidligt eller for hurtigt op.

.

Denne faldgrube meget udbredt.

Min oplevelse er, at dette er en af de største årsager til at sygemelding stress forlænges unødigt. Det kan med andre ord, betale sig at tage det med ro, indtil du er klar.

Og det kan betale sig at tage opstarten i et roligt tempo. En bedringsproces går ofte langsommere end både du og din arbejdsgiver måske regner med.

2. Faldgrube: Du har (for) store forventninger til dig selv under din sygemelding:

.

Du kan forvente, at du fortsat vil have nogle af dine stress symptomer når du starter i arbejde igen.

Og selv når du en dag raskmelder dig, vil du ofte ikke føle dig 100% rask forstået på den måde, at du typisk vil have færre kræfter, end før du fik alvorlig stress.

Og symptomer som let til tårer, træthed og svingende fokus er eksempler på stress symptomer, der kan tage rigtig lang tid om at slippe.

.

Husk, at det ikke er meningen, at du skal tilbage til din arbejdsplads og levere 100% bare på nedsat tid. Som sygemeldt med stress kommer du tilbage på dit arbejde med et ’mentalt brækket ben’, hvor knoglen endnu ikke er helet endnu.

.

Vær særlig opmærksom på disse forventninger hos dig selv, der kan trigge stress i opstarten:

.

  • Hvis du er drevet af ambitioner og at præstere og skabe resultater.
  • Hvis du bare gerne vil gøre det godt, og helst ikke vil være til besvær.
  • Hvis du begynder at ’bide tænderne sammen’ og tage dig for meget sammen igen.
  • Hvis du sætter hensynet til andre højere end dit helbred.

3. Faldgrube: Din arbejdsgivers forventninger under sygemelding stress er urealistiske.

.

Dine omgivelser glemmer hurtigere end dig selv. Og det gør din arbejdsgiver måske også. Hvis din arbejdsgiver selv er presset. Hvis der er mange

Det er din leders opgave at støtte dig bedst muligt i din opstart. Eller at få en ekstern til at hjælpe med det, hvis han/hun har brug for det.

4. Faldgrube: Du bliver udsat for pres fra dit jobcenter og/eller din arbejdsgiver.
Og trusler om fyring og raskmelding ligger i luften.

.

Denne faldgrube ligger helt uden for dit ansvar og dine hænder. Alligevel bliver nogle sygemeldt med stress ramt af et urimeligt pres fra deres arbejdsgiver eller jobcenter.

Bliver du presset af dit jobcenter, vil jeg klart anbefale dig at tage kontakt til en privat socialrådgiver, der kan hjælpe dig med at tale dine rettigheder, og få den bedst mulige proces omkring din sag.

.

Jeg anbefaler gerne videre til 2 private socialrådgivere, der er rimelige i pris, og som jeg kan stå inde for, hvis du kontakter mig.

Bliver du presset af din arbejdsgiver, så husk, at når dit arbejdsliv er den primære årsag til, at du er blevet sygemeldt med stress.

.

Og hvis din arbejdsgiver ikke er villig til at ændre på nogle af de faktorer, der har gjort dig syg. Så risikerer du at betale en pris med dit helbred.

Du har grundlæggende tre muligheder, når du står i en svær eller fastlåst situation:

.

  • Du kan blive og forsøge at ændre situationen. Dette kan du som ansat ikke gøre alene. Du har brug for, at din leder er lydhør overfor dine behov i en eller anden grad.
    Og du har brug for, at din leder gør noget aktivt for at skabe ændringer. Hvis ikke der er udsigt til at der sker noget i konkret handling fra din leders side, bør du kraftigt overveje om du har ’råd til’ rent helbredsmæssigt at komme tilbage til din arbejdsplads.

.

  • Du kan acceptere situationen som den er. Dette kan jeg ikke anbefale i de situationer, hvor årsagen til din stress udelukkende er arbejdsrelateret.

.

  • Du kan fjerne dig fra situationen.
    Hvis nummer 1 og 2 ikke er mulige, må du enten selvvalgt gå fra din arbejdsplads, eller blive opsagt.

    Husk at den største omkostning du betaler ved at gå tilbage til en arbejdsplads, der trækker for store veksler, er dit helbred.

    Brug i stedet dit nyvundne overskud til at søge et andet sted hen. Og/eller til at lægge dit liv om privat.

De bedste hilsner fra Stine Lundgaard – Stressrådgiver & coach

Har du brug for hjælp til at få den – for dig – bedst mulige overgang tilbage i arbejde? Læs mere her om, hvordan du kan få min hjælp til det: https://www.stinelundgaard.com/stresscoaching/

.

Sygemelding stress Gæsteblog indlæg af Stresscoach Stine Lundgaard hos stresscoach kenneth Thulesen

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.