Er du stressramt og har svært ved at navigere rundt i, hvad du skal i starten?

.

så kan du finde hjælp til at overskue 4 vigtige punkter i den her artikel.

De fire punkter er vigtige for at du får mest muligt ud af en eventuel stress sygemelding.

Stressramt Her lære Kenneth Thulesen dig hvordan du håndtere dit jobcenter

Det første punkt…

der kan være svært at overskue som stressramt, er hvordan du bedst kommunikerer med din arbejdsplads.

.

Det andet punkt…

der kan være svært at overskue er hvordan du bedst hjælper din læge med at hjælpe dig.

.

Det tredje punkt…

der er svært at håndtere som stressramt er familie og venner. I særdeleshed hvordan du får dem til at hjælpe dig.

.

Det fjerde punkt…

der er svært at overskue når du er ramt af stress, er jobcenteret.  Herunder hvad der er dine rettigheder og hvordan du forholder dig til det?

Alle 4 punkter er vigtige at kunne overskue som stressramt, især i den første og vigtige del af en eventuel stress sygemelding, hvor det er afgørende at din sygemelding får en korrekt længde.

Den skal ikke være for kort, ej heller for lang.

.

Her oplever jeg som stresscoach til tider at to af punkterne herover ønsker at korte din sygemelding ned.

Jeg tænker her på din arbejdsgiver og jobcenteret.

.

Til tider ser jeg også at de praktiserende læger gør sygemeldingen for kort, hvilket ikke forbedrer situationen.

Derfor er den viden du får her vigtig for dig som stressramt.

Håndter din arbejdsgiver som stressramt.

Målet med det her punkt er at skabe tryghed hos din arbejdsgiver og lige så vigtigt, ro i dig selv.

De fleste arbejdsgivere ønsker at holde en tæt kontakt, i den fejlagtige tro at kontakt til omverdenen er godt for dig.

.

Dette er misforstået, omend de gør det i en god mening.

Ro er absolut det optimale i denne første del af stresssygemeldingen.

.

Derfor kan du med de her værktøjer skabe ro hos din arbejdsgiver.

.

Kontakt mellem arbejdsgiver og den stressramte.Stressramt Her lære Kenneth Thulesen hvordan du hjælper din læge med at hjælpe dig

.

1. Hvornår

Aftal med din arbejdsgiver hvornår du kontakter dem for at give dem en melding på hvordan det går.

.

Vær opmærksom på at det er rigeligt at i tales ved hver 3. til 4. uge. Alt andet er for meget.

.

En god ide kan være at lade din arbejdsgiver have kontakt til din stresscoach og IKKE dig. Din stresscoach er uddannet, og BØR VÆRE uddannet til at varetage denne kontakt.

.

2. Hvordan

.

Aftal hvordan i vil forrette denne kontakt.
Det er helt i orden at aftale en skriftlig kontakt, f.eks. via mail.

.

Det ses oftest at arbejdsgiver og den ansatte, i det her tilfælde dig, har kontakt via telefonen.

Du kan evt. sende din arbejdsgiver denne guide, som hjælper dem med at hjælpe deres stresssygemeldte medarbejder.

.

Spørg evt. din arbejdsgiver om der er en sygeforsikring til dig som ansat i virksomheden.
Der er rigtig mange virksomheder, der har en sundhedsforsikring, der tilbyder kontakt til en psykolog med speciale i stress, eller en stresscoach.

Hjælp din læge med at hjælpe dig, når du er stressramt.

.

Det er vigtigt for dig at din læge hjælper dig bedst muligt. Det er det, fordi det er din læge der sygemelder dig, og forlænger din sygemelding i forbindelse med en stress sygemelding.

Derfor er din vigtigste opgave, når du er stressramt, at fortælle din læge hvad dine stress symptomer er.

.

Det er vigtigt fordi det giver din læge det bedste udgangspunkt for at hjælpe dig, når han eller hun skal vurdere din helbredstilstand. Derfor kan det være en fordel at få hjælp af din stresscoach til at afdække præcis hvilke stresssymptomer du har.

Forskellige instanser, herunder jobcentre, indhenter oplysninger om dig hos din læge. Dette er igen en god grund til at være hundrede procent ærlig omkring dine stress symptomer.

.

Det kræver selvfølgelig at du er tryg ved din læge.

.

Heldigvis oplever jeg rigtig mange læger der støtter og hjælper deres klienter, som er sygemeldt med stress. Det er i sandhed en stor hjælp for det menneske der får støtte af deres læge.

Desværre møder jeg også både klienter og mennesker, som ikke føler at deres læge forstår dem, og til tider føler disse mennesker endda, at deres læge ikke støtter dem.

.

Føler du ikke at din læge forstår dig, eller støtter dig, så er mit bedste råd at skifte læge. Dette kan du gøre på borger.dk

Det er helt ok at skifte læge, selvom om det for nogle kan føles som en grænseoverskridende handling, specielt når man er stressramt.

.

Det er desværre vigtigt for dig, at du har din læge på din side. Derfor kan det være godt givet ud, at du bruger lidt energi på at skifte læge.

Så det vigtige du skal huske i forbindelse med hvordan du hjælper din læge med at hjælpe dig er:

.

1. Vær ærlig.

Fortæl nøjagtig hvordan du har det. Lad være med at pakke det ind, selvom det gør ondt, føles hårdt eller uoverskueligt. Det giver din læge de bedste forudsætninger for at hjælpe dig.

2.Tryghed.

Der skal være en følelse af tryghed hos dig, når tankerne falder på din læge. Er der ikke det, så skift læge.

Lad familie og venner være en hjælp for dig, når du er stressramt

.

Rigtig mange familiemedlemmer og venner vil i bedste mening gerne hjælpe, støtte og være der for dig, når du er stressramt. Det er selvfølgelig dejligt, at de gerne vil hjælpe.

Desværre kan en overdreven hjælp resultere i at du får unødigt mange besøg i denne første tid af din stress-sygemelding. Det er ikke hensigtsmæssigt.

.

Derfor er det vigtigt at du får sat nogle rammer.

.

Har du en partner?Stressramt Kenneth Thulesen underviser dig i hvad du gør som stressramt

.

Lad som udgangspunkt din partner være din primære kilde til hjælp.

Din partner kan hjælpe dig med at fortælle resten af familien og vennerne, at du er sygemeldt lige pt, og at han/hun (din partner) nok skal bede om hjælp, hvis det er nødvendigt.

.

Hvis i har børn, så kan du finde hjælp til at hjælpe dem, når du er stressramt i mit blogindlæg min partner har stress.

.

Har du ingen partner?

Så meld flg. ud til venner og familie.

.

1. Kontakt.

Skriv til dem, der skal have at vide hvordan de kan kontakte dig. Enten pr. telefon eller sms.

Skriv til dem at de skal være velkomne til at kontakte dig gennem (Indsæt selv det du vælger), og at de skal være helt rolige, hvis du ikke lige svarer tilbage med det samme.

.

Du har brug for ro, og skal nok svare, når der er overskud.

.

2. Opgaver.

Har du brug for hjælp til enkelte opgaver, så find dem du vil spørge, og spørg direkte. “Hej xx. Jeg er sygemeldt med stress, og kunne virkelig godt bruge hjælp til….”

.

Hvis du vil, kan du printe og give din familie og venner den her guide, ”Jeg er sygemeldt med stress, sådan hjælper du mig bedst”.

Dine rettigheder i jobcenteret, når du er stressramt

.

Jobcenteret er en svær størrelse når du er stressramt. For mange føles det uoverskueligt, nedværdigende, måske endda skræmmende, at skulle have kontakt til jobcenteret når du er sygemeldt med stress.

.

Derfor vil jeg gerne hjælpe dig ved at give dig nogle rammer, du kan sætte, når du har kontakt til jobcenteret.
De her rammer skal være med til at sikre, at du får den bedst mulige hjælp i din kontakt med jobcenteret.

.

FØR en samtale, som stressramt:

.

Før du skal til møde i jobcenteret kan du gøre følgende for at sikre det bedst mulige udfald.

.

1. Noter.

Skriv alle dine spørgsmål ned på et stykke papir. Det giver ro at du ikke skal huske dine spørgsmål.

.

2. Bisidder.

Få evt. hjælp af en god ven, et familiemedlem, eller en anden du stoler på. Denne kan tage med til mødet som bisidder. Det er en god hjælp at have et ekstra sæt øjne og ører med til mødet. Det giver dig ro til at være nærværende, og ikke skulle koncentrere sig om alting på en gang.

.

UNDER en samtale, som stressramt:

.

Under mødet kan de her rammer være med til at sikre det bedste udfald af mødet for dig.

1. Vær ærlig.

Sørg for at være ærlig omkring hvordan du har det.
Fortæl hvilke stress-symptomer du har, hvordan dine arbejdsrelaterede stressbelastninger har været.

.

2. Personlige informationer.

Hvis du bliver bedt om at fortælle om din personlighed, evt. tidligere psykiske sygdomme mm.,så skal du pænt henvise til din sygejournal. Heri kan jobcenteret læse om det, de skal vide noget om.

.

“Du skal ikke selv redegøre for din personlighed mm. i jobcenteret.”
-Kenneth Thulesen

.

3. Referat.

Sørg for at der bliver optaget referat af mødet. Lad evt. din bisidder tage referatet for dig, det kan være en stor hjælp.

.

4. Raskmeldinger.

Du skal ikke lade dig presse til en raskmelding, hvis ikke du er klar til det.
Henvis evt. til din læge, en psykolog med speciale i stress, eller din stresscoach, hvis jobcentret vil vide om du er klar til at komme tilbage på job igen.

.

De er de eneste, der er klædt på til at vurdere, om du er klar til at genindtræde på arbejdsmarkedet igen.

Hvad er så det vigtigste som stressramt.

.

Det absolut vigtigste er at du får hjælp. Professionel hjælp.

.

En psykolog med speciale i stress eller en stresscoach er langt det bedste, når man er stressramt, og jeg kan ikke anbefale det nok.

Som jeg tidligere har nævnt, så spørg evt. din arbejdsgiver om denne har en sundhedsforsikring, så kan du få det omkostningsfrit derigennem.

.

Mange varme hilsner

Kenneth Thulesen – Stressforebyggelses coach

.

Kenneth er uddannet NLP practitioner, NLP Master Coach practitioner og certificeret Matzau stresscoach.

Men, det blev erfaringerne fra hans virke som fængselsbetjent, brandmand og ikke mindst en meget personlig oplevelse, som gav startskuddet til kenneththulesen.dk.

Du kan læse om hans oplevelse her…

.

Kenneththulesen.dk er den online platform, som han i dag driver for at hjælpe dig, og mange andre danskere, med at forebygge og helbrede stress.

Du kan læse meget mere om Kenneth lige HER….

.

#Fordiditliverdetvigtigsteiditliv

T: 0045 3125 8406

M: info@kenneththulesen.dk

W: www.kenneththulesen.dk

Kenneth thulesen Stresscoach Nyborg

FÅ ET OPKALD AF
KENNETH THULESEN