Er du stresset mand?

5 tegn på at en mand har stress!

En stresset mand på Porno, Pilsner & Piller…

Tre flugtmuligheder, som en mand bruger, og som du kommer til at høre meget mere om længere nede…

Nu først til det, det hele drejer sig om.

Vores nervesystem.

Første tegn er når det kniber med samarbejdet for en stresset mand

Noget af det første, en stresset mand reagerer med, er egentlig også hans største force.

Nemlig evnen til at kunne dominere en situation. Dominere den med styrke, kraft, overskud, aggression, power.

Desværre er denne evne også noget af det første vi mænd reagerer med, når vi bliver udsat for en stressbelastning, der er så stor at vi bliver stressede.

Vi bliver irritable. Vi bliver sure, gnavne og kommer let til at vrisse eller endda virke aggressive.

Når stressbelastningen bliver både stor og langvarig, så er en helt normal reaktion, at vi mænd bliver udfarende og opfarende. 

Den stressede mands nervesystem

Vores sympatiske nervesystem, som er det der sørger for, at vi kan reagere på trusler og fare, er designet til at fjerne følelser som empati, venlighed og høflighed m.m.

For det giver jo ingen mening at kunne føle empati, når vi slås for vores liv.
Det giver jo ingen mening, at en mand skal være høflig og venlig overfor hans fjende.

Andet tegn på at du er en stresset mand er når tiden forsvinder

“Det kan jeg lige nå”

“Jeg skal bare lige”

“Øjeblik så fixer jeg det lige”

Er sætninger du tit hører fra en stresset mand, der har mistet tidsfornemmelsen.

Det er i sandhed en klassiker inden for stresssymptomer.

Og det hænger i den grad sammen med det mandens nervesystem er kodet med…

Det er kodet med indstillingen at vi mænd ikke kan blive stressede.

For i mandens hjerne så er alternativet meget værre.

Og sådan helt rationelt, så tænker vi jo ikke sådan, det ved jeg godt.

Her taler jeg om hvordan vores underbevidste sind spiller ind.

Hvad var det så lige der gjorde at mænd ikke kan blive stressede?

Vores funktion som mand, som den maskuline del af stammen, har været at skaffe mad og sørge for at stammen og dens beboere forblev trygge og sikre.

Det betød at vi, uanset hvad livet bød os, så enten skal kæmpe imod det, eller flygte fra det. Så trygheden og roen kan blive genoprettet.

Alt andet er utænkeligt inden i en mands nervesystem.

Denne forprogrammerede indstilling, er ikke sådan helt så brugbar i det moderne liv…

Og det har konsekvenser.

Tillad mig at forklare om lidt.

Tredje tegn fra en mand der er stresset er DGSS

DGSS er De Gule Sedler Syndrom.

Noget af det første der bliver voldsomt udfordret hos mænd, der bliver stressede, er hans hukommelse.

En stresset mand har ikke behov for at huske noget, altså hvis vi ser på hvordan nervesystemet fungerer.

Det er jo ikke særlig smart at vi kan huske rigtig slemme situationer og frygtelige begivenheder.

Denne egenskab er bare ikke særlig god, i et samfund hvor vi i meget høj grad er afhængige af vores hukommelse.

Vi kigger igen på mandens nervesystem

Årsagen er at når vi stressbelastes, så aktiveres Amygdala, som er vores center i hjernen der styrer stress responsen.

Samtidig lukkes af for Hippocampus, som blandt andet styrer vores hukommelse.

Alt dette sørger vores stresshormoner adrenalin og kortisol for.

En helt naturlig reaktion på en meget Unaturlig belastning.

Evolutionen har sine konsekvenser for en stresset mand

Jeg fortalte dig lige før, at det har konsekvenser for os, når vores nervesystem ikke har fulgt med evolutionen op igennem tiden, til det moderne samfund.

Og disse konsekvenser bliver åbenlyse, når vi som moderne mand udsættes for de stressbelastninger, vores moderne samfund driver os ud i.

Og de kan direkte afspejles i de stresssymptomer jeg blandt andet er ved at fortælle om i denne artikel.

Og evolutionen har bragt vores maskulinitet på et sidespor…

Det forklarer jeg dig længere nede…

Fjerde tegn på at en mand er stresset er når han forsøger at arbejde sig ud af sine stressbelastninger

Der er mange, måske rigtig mange opgaver på jobbet som er fyldt med udfordringer og problemer.

Når du kommer hjem, står din partner og vil rigtig gerne have dig og din tid. Måske I har børn og de vil også gerne have tid med deres far.

Så er der også lige alle de dagligdagsgøremål, som alle har.

Der er venner og fritidsinteresser oven i.

Og tit møder jeg mænd der knokler 12-14-16 timer i døgnet og har gjort det i meget lang tid.

og her møder vi hjernens neuroplastiske evne, som vi alle besidder. Både mænd og kvinder.

Det er hjernens evne til at tilpasse sig det miljø den bliver sat i, for så at acceptere det som værende det “normale”

Og når hjernen accepterer at det er normalt med 12-14-16 timers arbejde og enorme stressbelastninger….Så er stressspiralen startet.

Det gode er at vi, altså mine kollegaer og jer, kan bruge den samme neuroplastiske evne til at hele hjernen, når vi hjælper stressede mænd.

Den stressede mand på 4 evolutionære sidespor

Mandens rolle som ham der skaffer mad, den har dagligvarebutikkerne snuppet.

Alle… ja selv mine børn, kan køre i den lokale Rema og overleve selv svære tider.

Vores rolle som ham der beskytter stammen, familien og dem omkring ham.
Tja… Den rolle har politiet taget, og ikke mindst har det lokale vagtfirma med deres alarmer skaffet familien en ny form for tryghed.

Vores rolle og status som “det stærke køn” (ihvertfald det fysiske stærke) er også sat til vægs.

Fitnesscentrene og den moderne verden har gjort det muligt for kvinder at blive lige så stærke, ja hvis ikke stærkere end mænd.

Og ikke mindst er vi ikke engang længere en nødvendighed i skabelsen af liv.

Insemineringens indtog, gør at kvinder i dag kan, hvis de vil, få børn uden at være seksuelt sammen med en mand.

Hvad er manden så?

Dette spørgsmål lurer i vores underbevidsthed, og er med til at understøtte den indstilling omkring vores evne til ikke at gå ned med stress.

Grundlæggende tror manden (ubevidst) at hvis han “giver op” og går til en stresscoach, så er det et nederlag og han mister sig selv helt og holdent.

Derfor (blandt andet) vil en mand der er stresset kæmpe som en besat for ikke at gå ned med stress.

Vi vil arbejde os selv helt ud over kanten.

Det femte tegn på at manden er stresset er Porno, Pilsner, Piller og…

Gambling, Tobak, Euforiserende stoffer er på listen over de stimuli som en mand ynder at bruge til at dulme den følelse af stilhed og tomhed, der er så svær at rumme når man er meget stressramt.

  • Måske er det bare lige 10 ekstra smøger
  • Det kan være et par glas vin mere end normalt.
  • Lige en bajer mere inden sengetid.
  • Et par ekstra hovedpinepiller måske en Ibuprofen.
  • Måske onanerer du lige et par gange mere om ugen… eller dagen.
  • Smider du lige lidt flere penge på gambling
  • Det kan også være at der bliver taget lidt euforiserende stoffer

Det kan også være det bliver blandet.

Mulighederne er mange når vi taler om disse stimuli, som en stresset mand bruger til at flygte fra virkeligheden. Fra tomheden og stilheden, der opstår når han ikke er på job, og der bliver stille i hjemmet.

Når den stressede mand bliver ringet op af virkeligheden

  • F.eks. ved at partneren til den stressramte mand prøver at fortælle at noget er galt.
  • Når kammeraterne udtrykker deres bekymring.
  • Når familien prøver at sige, at de kan se at noget er galt.

Så skal du som mand gøre dig selv den tjeneste at lytte.

For du kan med garanti godt mærke at noget ikke er helt som det skal være.

Det skal du handle på.

Det kan du gøre ved at kontakte mig på:

Telefon: 31 25 84 06

Mail: info@kenneththulesen.dk 

Du er også velkommen til at læse om stressimpotens lige her.

Et signal om at stressbelastningen har været meget langvarig og usund.

Mit ønske er først og fremmest. at du tager handling på det, hvis noget ikke er som det skal være.

Du er velkommen til at ringe og/eller skrive, også bare hvis du er nysgerrig på at vide mere.

Stresscoach Kenneth Thulesen

Mange varme hilsner

Kenneth Thulesen

Certificeret stresscoach

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.