Slip stressen med yin yoga…

Gæsteblogindlæg af Mie Fabricius

.

Mie er holistisk stresscoach og yoga ninja.
Så ud over at være et fantastisk menneske, er hun også fuldt kompetent til at guide dig ind i yogaens verden.

.

Jeg er derfor både glad for (og stolt over) at Mie har lyst til at dele ud af sin viden her hos mig.

.

Jeg både bruger og anbefaler yoga, til de klienter jeg har, og jeg er super glad for nu at kunne tilbyde dig læsestof omkring hvordan du kan slippe stressen med yin yoga.

.

Mie har, ud over alt den gode viden der er i indlægget her, lagt tre gode yin yoga øvelser ind du frit kan afbenytte…

Stresscoach Mie Fabricius

Slip stressen med yin yoga

Hvordan er din hverdag?

.

Er den skøn og afslappende, eller så hektisk og udfordrende, at du med hver en celle i din krop længes efter mere ro?

.

Hverdagen bringer os ind i mellem udfordringer, ubehag og oplevelser der bringer os ud af vores fredfyldte tilstand. Det sætter sig i os både fysisk og psykisk, vil måske ikke løsne sit greb og bliver, hvis vi ikke når at gøre noget i tide, til længerevarende stress.

.

Mine stressramte klienter er stort set alle i en tilstand af fysisk og psykisk stress og overbelastning, når de kommer til mig, ligesom jeg dagligt bliver kontaktet af mennesker, der oplever at livet ikke er, som de ønskede.

.

De kedelige ting i hverdagen har taget overhånd og indre ro er en følelse der har været vær meget meget længe.

.

Mange stressramte oplever, at deres kroppe er så påvirket af en årevis stresstilstand, at de slet ikke kan huske, hvordan kroppen kan føles afslappet og i ro. Yogaen hjælper dem tilbage afslapning, velvære i kroppen og indre ro.    

Slip stressen med yin yoga

.

Som skrevet ovenover e yoga fantastisk mod stress og byder på en bred vifte af stressreducerende værktøjer, der hjælper nervesystemet med at falde til ro, stresshormonerne med at blive transporteret ud af kroppen og med at udskifte tankemylder med indre ro.

.

Jeg er særligt glad for yin yoga til stressramte, da yogaformen er blid og bl.a. har fokus på restitution.

.

Jeg oplever gang på gang, hvordan yin yoga er fantastisk til at bringe kroppen tilbage til en både fysisk og psykisk mere balancefyldt tilstand.

Yin yoga er særligt godt, fordi yogaformen inviterer til stilhed, eftergivenhed, lytten til kroppen og til bare at være – alt det der ikke har været meget af på vejen mod at blive stressramt.

.

Når vi dyrker yin yoga forbereder vi samtidig med vi udøver stillingerne sindet til mere stilhed og får derved lettere ved, at sidde i meditation.

Hvad er Yin Yoga?

.

Yin yoga er en yogafrom der via lange blide stræk og energiforløsende stillinger, arbejder med at blødgøre dit bindevæv (mange stresshormoner sidder i bindevævet), skabe flow i energierne i din krop og med aktivere dit parasympatiske nervesystem, det nervesystem, der aktiveret hjælper dig med at slappe af og finde ro.

.

Jeg anbefaler derfor gerne yin yoga, når du er stressramt og har brug for mere ro.

.

Nedenfor har jeg lavet meget roligt yogaprogram, som egner sig til de fleste.

3 yin yogaøvelser der hjælper dig med at slippe stressen

.

Har du meget stress i kroppen, skal den have så megen ro som muligt.

Det kan du hjælpe den med, med disse 3 yin yogaøvelser.

Øvelserne er meget skånsomme og er taget med, så du også kan lave dem, hvis du er meget træt, udmattet eller udbrændt.

.

Yogaøvelserne kan laves lige så tit du ønsker det. Læg dig meget gerne i dem hver eneste gang du mærker et behov for at slappe af.

Krokodillen

 .

Sådan gør du:

.

Læg dig på maven på et tæppe eller en yogamåtte.

Læg dine hænder oven hinanden og lad panden hvile på dine hænder.

Bring din opmærksomhed til vejrtrækningen og lad den hvile her, mens du mærker hvor i kroppen du bedst mærker din vejrtrækning (VIGTIGT der er ikke noget der er rigtigt eller forkert, det du mærker, er det du skal mærke).

.

Lig i stillingen 3-5 minutter

.

krokodillen yin yoga mie fabricius

Barnets stilling

.

Sådan gør du:

.

Lad dine baller søge mod dine hæle (er der langt mellem hæle og baller kan du bruge en pude mellem).

Læg dig henover dine ben.

.

Lad dine arme være nede langs kroppen eller fremme foran dig. Brug gerne et øjeblik på at mærke, hvad der er bedst for dig.

.

Bring også her opmærksomheden til din vejrtrækning og til, hvor i kroppen du bedst mærker din vejrtrækning.

.

Lig i stillingen 3-5 minutter

.

slip stressen med yin yoga Barnets stilling yin yoga Mie Fabricius

Benene op ad væggen

.

Sådan gør du:

.

Sæt dig med siden op ad væggen.

Sving benene op ad væggen.

Lad din sæde komme så tæt på væggen som overhovedet muligt. Hvis du ikke er vant til at ligge her, hvis du har stramme lår eller oplever, at det er svært at få sædet helt ind til væggen, hviler du bare der, hvor du kommer til.

.

Lig i stillingen 5-10 minutter – er du ikke vant til at ligge her, kan det godt være, at du skal starte med et par minutter og så gradvist over tid, ligge længere.

.

Denne stilling er også fantastisk til at gøre dig klar til at sove, så læg dig gerne i stillingen hver aften inden du skal sove.

.

slip stressen med yin yoga benene op af væggen Mie Fabricius

Gode råd når du laver yin yoga

.

Hav fokus på vejrtrækningen

.

Hvis du i yogastillingerne har fokus på, at mærke din vejrtrækning, dine indåndinger og udåndinger, lader du din bevidsthed være her i stedet på tankemylder.

I starten kan det være rigtig svært, men jeg lover dig, at efterhånden som du får stressen ud af kroppen vil du opleve, at det bliver meget nemmere.

.

Tag varmt tøj på

.

Kroppen afkøler naturligt når vi laver yin yoga og kommer ned i dyb afspændt tilstand. Tag derfor hellere for meget tøj på end for lidt (du kan altid tage noget af).

.

Pres ikke dig selv

.

Yoga er ikke en konkurrence og vi skal ikke præstere noget som helst, når vi laver yoga. Er du som de fleste stressramte, så har du gennem længere tid, brugt flere ressourcer end du har og har sikkert presset dig selv mere end rigeligt.

.

Lad din yogapraksis være det modsatte, giv dig selv lov til, at slippe stressen med yoga.

Det sted hvor du giver dig selv lov til ikke at skulle præstere og yde noget. Lad yogaen være din pause i hverdagen.

Om Mie Fabricius

.

Mie Fabricius er Holistisk Stresscoach og har hjulpet stressramte af med stress siden 2013. Det gør hun med Holistiske Stressbehandlingsforløb, der udover at hjælpe stressramte af med stress også hjælper dem med, at få kroppen repareret og restitueret efter stressens skadelige påvirkning.

.

Mie har 3 yogalæreruddannelser bag sig og har siden 2012 været indehaver af yogacentret Yogaoasen.

Mie er også healer og Holistisk Hudterapeut, hvorfra hun bl.a. bruger værktøjer fra i sine Holistiske Stressbehandlingsforløb.

.

Derudover er Mie medindehaver af Alchemy & Love

Du kan læse mere om og møde Mie her:

Yogaoasen.dk – Yogaundervisning og Healing

Alchemyandlove.dk – Livsstilsblog og shop

Stresscoach Mie Fabricius