Og mit bud på hvordan ledelsen på landets sygehuse kan begynde en procces med at rette op på dette.

.

Jeg har aldrig nogensinde set et bedre stykke journalistisk arbejde, når det kommer til visualiseringen af, hvordan dårligt arbejdsmiljø giver stress.

For det var hvad dokumentarudsendelsen ”Jeg svigter mine patienter” var.

Knaldgod dokumentar, der viser et sundhedssystem, hvor dårligt arbejdsmiljø giver stress.

.

”Selv små fødder sætter dybe spor”

.

Jeg vil meget gerne starte med at udtrykke min store beundring over for det personale der medvirkede i udsendelsen.
I repræsenterede, efter min mening, jeres faggrupper rigtig flot.

Faggrupper, som jeg desværre også møder i min praksis som stresscoach.

.

Jeg vil gerne belyse nogle af de helt store faldgrupper, der for mig, var synlige, som giver vores allesammens sundhedspersonale stress.

.

Sygeplejersken (Stine) der var den gennemgående i dokumentaren fortæller flere gange, at hun ikke kan se, hvad der skal gøres for at rette op på de dynamikker, der påvirker alle medarbejderne på landets sygehuse.

Når dårligt arbejdsmiljø giver stress

Dårligt arbejdsmiljø giver stress når der er ubalance mellem ansvar og indflydelse.

.

Udsendelsen var en lang udstilling af hvordan en voldsom ubalance mellem ansvar og indflydelse direkte påvirker de ansattes arbejdsmiljø, i en sådan grad at det fører til stress.

En ubalance mellem ansvar og indflydelse viser sig blandt ved, at sygeplejerskerne har ansvaret for så mange patienter, at de ikke kan nå at give den behandling, der tilsikrer den lavest mulige fejlmargin.

.

F.eks. fortæller en sygeplejerske, at hun har ansvaret for en patient med ondt i brystet, men hun har ikke muligheden for at undersøge hende, fordi alle stuerne er optaget.

Det er en ubalance i forholdet mellem ansvar og indflydelse.

.

Hun fortæller også at hun, selvom hun får lagt en patient på en stue, næsten ikke har tid til at tilse denne. Det er igen en ubalance mellem ansvar og indflydelse.

Dårligt arbejdsmiljø giver stress når der er ubalance mellem ansvar og kompetencer.

.

Den dynamik er en rigtig stor belastning for de mennesker, der oplever dem, når de går på arbejde.

De har så at sige ansvaret for en opgave, de ikke har kompetencerne til at løse.

.

I udsendelsen hørte vi en ung læge (der på daværende tidspunkt stadig var under uddannelse) fortælle, at han flere gange følte han fik et ansvar for patienter, han slet ikke var klædt på til at tage. At han altså manglede kompetencerne.

Det er selvfølgelig en balancegang når vi uddanner os, for der bliver vi kastet ud i opgaver, hvor vi første gang ikke har kompetencerne til at løse opgaven.

.

Det springende punkt her er, at vi har den fornødne sparring med personalet, der skal uddanne os.

Det havde den unge læge ikke, og i en alt for ung alder, gik han ned med stress.

.

”Jeg føler mig privilegeret, at jeg har fået lov til at gå ned med stress så tidligt”
– Læge studerende.

Når dårligt arbejdsmiljø giver stress i sundhedssektoren

For stor en arbejdsbyrde fører til dårligt arbejdsmiljø der giver stress.

.

Jeg er sikker på at INGEN der så den udsendelse, kan være uenig med mig i at personalet har en alt for stor arbejdsbyrde. Flere gange sad jeg og tænkte at det egentlig var imponerende, at de stadig var i arbejde.

.

At skulle have ansvaret for den mængde patienter, og samtidig yde en forsvarlig og kompetent pleje, det må kræve sin kvinde og mand.

Jeg har et par gode fif til ledelsen, om hvordan de kan hjælpe deres medarbejdere længe nede.

Uforudsigelighed giver et dårligt arbejdsmiljø

.

Uforudsigelighed er også en af de stressbelastningsfaktorer der fører til dårligt arbejdsmiljø på en arbejdsplads. Og det så vi også fremstillet i dagens dokumentar.

For lige som arbejdet i blandt andet politiet, kriminalforsorgen, ambulancetjenesten og selvfølgelig sundhedssektoren, så er der en voldsom stor grad af uforudsigelighed.

.

Selvfølgelig kan vi mennesker håndtere uforudsigelighed, men bestemt ikke i de mængder som vi så i udsendelsen. Og bestemt ikke over en længere tidshorisont.

. Så vil det unægtelig føre til en øget stressbelastning, hvilket fører til et dårligere arbejdsmiljø som i sidste ende kan ende med stress.

Dårligt arbejdsmiljø kommer også af for mange afbrydelser

.

Sygeplejersken fra udsendelsen viste os nogle fine eksempler på, hvad der sker med et menneske der arbejder i et miljø, som er så sprængfyldt med mentale afbrydelser.

Igen tog jeg mig i at tænke ”Gud hvor imponerende så meget et menneske kan holde til”.

.

For selvom der var klippet i udsendelsen, så fremstod det tydeligt hvor mange informationer hun skulle forholde sig til, om de patienter hun havde.

.

Og det der sker med vores hjerne, når den skal forholde sig til sådan en mængde data, det er at effektiviteten daler i en meget voldsom grad.

.

På et tidspunkt siger sygeplejersken i udsendelsen, at hun ikke helt ved om det er særlig effektivt. Jeg fornemmede en smule ironi her, men jeg vil da gerne understrege, at de ansattes effektivitetsrate daler propotionelt med mængden af afbrydelser.

.

Den sidste stressbelastning jeg vil fremhæve her, inden jeg kommer med nogle gode bud på hvordan ledelsen kan håndtere dette umenneskelige pres er:

Sygeplejeske i dårligt arbejdsmiljø giver stress

Dårligt arbejdsmiljø giver stress når der er for mange forandringer

.

Forandringer ses på mange arbejdspladser i dag, ikke kun i sundhedssektoren, men i alle aspekter af det danske arbejdsmarked.

.

Forandringer i arbejdstider.

Forandringer i arbejdstempo

Forandringer i personalegruppe

Forandringer i ledelsesgruppen

Forandringer i den overordnede organisation

.

Hvor mange af disse forandringer tror du personalet på de danske arbejdspladser oplever på månedlig basis.
På ugentlig basis?

.

Det er MANGE vil jeg hilse at sige.

.

Og alt sammen fører til et dårligt arbejdsmiljø der giver stress.

Og hjernen kan ikke lide det. Hver gang en forandring indtræder, så bliver vores stressberedskab ”triggered” og stressresponsen fyres af.

Adrenalin og Kortisol skyder i kroppen, nøjagtig lige som ved hver af de andre ovenstående stressbelastninger.

Og det slider.

.

”Jeg er sikker på, at jeg går ned med stress, inden jeg er færdig med min uddannelse”
– Sygeplejestuderende.

Hvad kan ledelsen så gøre, når det dårlige arbejdsmiljø giver stress

 .De kan tage det ansvar, der er deres.

.

Ansvaret for arbejdsmiljøet på en hvilken som helst arbejdsplads er ledelsens. Ingen andres.
– Kenneth Thulesen Stresscoach

.

Og det ansvar skal ledelsen på sygehuset være klædt på til. Det vil sige at de skal have indflydelsen og kompetencerne til at løfte det ansvar de har fået.

Hvis ikke de har det, må de henvende sig til deres arbejdsgiver, som i den sidste ende er vores sundhedsminister.

.

Det er således sundhedsministerens opgave at tilsikre, at der er balance mellem ansvar og indflydelse, samt balance mellem ansvar og kompetencer.

Den balance skal der tilsikres hele vejen ned igennem systemet til den medarbejder, der står på gulvet, og skal udføre et stykke arbejde.

.

Er der ubalance, er der dårligt arbejdsmiljø, er der stress…

.

Det kan lyde voldsomt oversimplificeret at udtrykke det på denne måde. Det kan jeg sagtens medgive, og selvfølgelig er der mange flere nuancer i hele aspektet omkring hvordan ledelsen skaber et godt arbejdsmiljø der fordrer et minimum af stressbelastninger.

.

Du kan derfor læse meget mere her om stress på arbejdspladsen

.

Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive til mig på info@kenneththulesen.dk hvis du vil have konkret sparring på hvordan jeres virksomhed får reduceret sygefraværet og genoprettet arbejdsmiljøet.

.

Har jeres arbejdsmiljø-afdeling brug for et godt input til håndtering af stress på arbejdspladsen, så kan du her, kvit og frit, hente min Håndbog til arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter

Udsendelsen jeg her taler om, kan ses her på drtv.

.

Jeg vil gerne slutteligt have lov til at udtrykke min store beundring for det stykke arbejde I, som menige medarbejdere i sundhedsvæsenet, påtager jer på daglig basis.

.

Tusind tak.

Mange varme hilsner

Kenneth Thulesen – Stressforebyggelses coach

.

Kenneth er uddannet NLP practitioner, NLP Master Coach practitioner og certificeret Matzau stresscoach.

Men, det blev erfaringerne fra hans virke som fængselsbetjent, brandmand og ikke mindst en meget personlig oplevelse, som gav startskuddet til kenneththulesen.dk.

Du kan læse om hans oplevelse her…

.

Kenneththulesen.dk er den online platform, som han i dag driver for at hjælpe dig, og mange andre danskere, med at forebygge og helbrede stress.

Du kan læse meget mere om Kenneth lige HER….

.

#Fordiditliverdetvigtigsteiditliv

T: 0045 3125 8406

M: info@kenneththulesen.dk

W: www.kenneththulesen.dk

Kenneth Thulesen underviser i stress og sex