Myten om stress kun er for perfektionister…

Er det virkelig sandt at stress kun rammer perfektionister og arbejdsnarkomaner??

Det kan være så nemt at falde i denne fælden om at det kun er perfektionister og arbejdsnarkomaner.

Stress og perfektionister

Fælden er en overbevisning, der får dig til at tro, at du er perfektionist eller arbejdsnarkoman, og det kan i sig selv forstærke den stress, du måske allerede har.

Det er desværre også med til er personligt gøre en arbejdsrelateret stress som IKKE er din skyld. Det er IKKE sundt.

Når et menneske bliver udsat for faktorer, der er belastende og aktiverer det sympatiske nervesystem, der er garant for, at stresshormonerne bliver sendt ud i kroppen, vil mennesket helt automatisk kæmpe for at løse den udfordring, det står over for, eller flygte fra den.

Det er simpelthen en biologisk faktor, der er indbygget i vores stressrespons.

I de tilfælde, hvor det stressede menneske vælger at kæmpe for at løse opgaven, så vil det blive ved, næsten uagtet hvor kompleks og hård opgaven er.

Tag f.eks. en projektleder, som oftest står med projekter, der er store, langvarende og komplekse.

Det er ingen hemmelighed, at der er stor sandsynlighed for at få aktiveret ens stressrespons i processen og dermed opleve, at man arbejder en vis legemsdel ud af bukserne for at nå deadline inden for budgetterne… Man kæmper for at løse opgaven.

Det kan man nu blive udsat for i mange fag, skal jeg hilse og sige.

Lad os håbe for den ovennævnte projektleder, at vedkommende har en restitutionsperiode efter den arbejdsmængde. En periode, hvor det parasympatiske nervesystem kan komme til at skabe balance i vedkommende.

Hvis ikke der er en pause efter projektet, og vedkommende bliver sat til at arbejde videre med et andet projekt, så er man godt i gang med at forøge sin chance for at få stress.

Belastningen fortsætter, og vedkommende vil igen blive oversvømmet med stresshormoner, som tilskynder at få ham eller hende til at kæmpe og blive ved med at kæmpe for at nå målet.

Han eller hun kan nemt komme til at fremstå som arbejdsnarkoman, for de vil forsøge at arbejde sig igennem udfordringerne, hvor mange der end er.

Det har dog intet at gøre med, at han ér arbejdsnarkoman, for det er der INGEN, der er.

Han vil arbejde til den dag, han dør, helt bogstaveligt talt.

Jeg læste fornylig en bog, jeg blev anbefalet, der hedder ”livsfarlig ledelse”, skrevet af Christian Ørsted*. Tag nu ikke fejl af titlen, for den er ikke ude på at jage personer, tværtimod, den belyser en hel masse andre spændende dynamikker.

Nå, men back on point… i den stødte jeg på et japansk begreb

”KAROSHI”,

som – direkte oversat – betyder ”død af overarbejde”

Japanerne havde som de første i verden fundet et ord for det fænomen, der er ved at sprede sig rundt i verden, det fænomen vi kalder stress.

Sidenhen har jeg læst skriverier og artikler omkring emnet, prøvet at dykke ned i, hvilke dynamikker og kontekster der ligger bag “KAROSHI”, det skal der nok komme et blogindlæg om en dag.

Tilbage på sporet om, hvorvidt myten om stress kun rammer perfektionister og arbejdsnarkomaner, dukker der samtidig med stresshormonerne en anden dynamik op.

Jagten på dopaminen. *

Når vi på arbejdet udfører en opgave, løser et problem eller på anden måde bidrager til virksomheden, så bliver vi oftest rost for vores arbejde. Ros er dejligt.. sådan helt bogstavligt talt dejligt.

Når vi får ros eller bliver anerkendt i det arbejde, vi laver, sender hjernen dopamin ud i kroppen. Stoffet gør, at vi får en følelse af stolthed og tilfredsstillelse.

Det kan føles som en rus, når dopaminen fylder os… Rusen er bare kort, og så snart den er ude af systemet, vil vi søge efter mere.

Vi vil have et rus mere.

Så vi forsøger igen at gøre noget godt og rigtigt for at få et skud dopamin mere.

Stress er kun for perfektionister.

Så udtrykket arbejdsnarkoman er – biologisk set – tæt på at være sandt.

Men det er altså ikke noget, vi er… BUM.

Så du har lært, at stressresponsen med dens hormoner adrenalin og kortisol kan få dig til at forsøge at arbejde dig ud af problemerne.

Hormonerne er simpelthen designet til det.

Du har også lært, at når du arbejder og får ros eller anerkendelse for dit arbejde, kan du have tendens til at søge mere og mere ros og anerkendelse for at opnå rusfølelsen, når dopaminen flyder i kroppen.

Disse faktorer er begge med til at skabe et billede af, at et menneske kan virke som en arbejdsnarkoman.

Hvad så med perfektionister… de må da være disponeret for at få stress??

Jeg tillader mig at sige, at perfektionismen er et begreb, der er opfundet i modernismens navn.

Perfektionismen har desværre sneget sig ind i vores arbejdskultur, hvor den i høj grad kommer frem i den personlige udviklingstendens.

Hvor tit oplever vi ikke kassetænkningen af mennesker snige sig ind i form af diverse metoder til at lære, hvilke mennesketyper vi er, og hvordan vi kan optimere os selv til nærmest perfektionistiske egenskaber.

Et menneske, der er blevet syg af stress, er et menneske i krise og skal ikke igennem personlig udvikling.

Et menneske med stress er overbelastet og skal have ro. **

I bogen ”Rigtige mænd går også i sort” skrevet af Majken Matzau, beskriver Majken flere gange komplekset med, at en stresscoach rent faktisk bliver kaldt en coach, netop fordi det sidste, et stresset menneske har brug for, er at blive coachet.

Et menneske, der er sygemeldt med stress, som vel at mærke ikke har været udsat for overgreb, totur eller ulykker, udviser de samme symptomer som mennesker, der har været udsat for sådanne traumer **

Hvilket er en af de helt afgørende faktorer for, hvorfor coaching ikke skal i spil før sidst i stresshåndteringsforløbet, hvor mennesket igen har et nervesystem, der er helt og i balance igen, samt kognitive evner, der igen er klar til at blive coachet.

Perfektionismen er altså IKKE noget, du bliver født med og tager med dig ind i dit liv.

Det er et prædikat, vi kan risikere at få sat på os qua vores adfærd i givne situationer.
Så det er faktisk lige meget, hvilken boks du kan risikere at blive puttet i, der er ingen af dem, der godtgør, at du er disponeret for stress, og derfor er det vigtigt igen at sige.

Du er ikke en stresstype, du er bare overbelastet ***

SÅ NEJ.

Stress rammer ikke kun perfektionister og arbejdsnarkomaner. Stress rammer de mennesker, som er udsat for en unaturlig belastning og derfor reagerer med en helt naturlig reaktion for at passe på sig selv.

Kære dig.

Stress er en tilstand, en tilstand der kan brydes!!

Vil du gerne vide endnu mere om hvordan den brydes, hvordan det opstår, hvordan du undgår det, hvordan du kommer fri af det, hvordan du spotter det…

Så få mit nyhedsbrev ved at skrive dig op her… 

Sidder du med spørgsmål om stress hvad end det er, så er du mere end velkommen til at skrive til mig på info@kenneththulesen.dk 

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kenneth thulesen Stresscoach NyborgMange varme hilsner

Kenneth Thulesen

Kenneth Thulesen – Stressforebyggelses coach
Kenneth er uddannet NLP practitioner, NLP Master Coach practitioner og certificeret Matzau stresscoach.
.
Men, det blev erfaringerne fra hans virke som fængselsbetjent, brandmand og ikke mindst en meget personlig oplevelse, som gav startskuddet til kenneththulesen.dk. 
Du kan læse om hans oplevelse her…
.
Kenneththulesen.dk er den online platform, som han i dag driver for at hjælpe dig, og mange andre danskere, med at forebygge og helbrede stress.
.
Du kan læse meget mere om Kenneth lige HER….

KILDE:

* Livsfarlig ledelse – Christian Ørsted

** Stress, det moderne traume – Nadja Prætorius

***Majken Matzau erhvervsspykologer

  • Stressfri på 12 uger eller mer
  • Rigtige mænd går også i sort
  • Stresscoaching, coaching i grænselandet
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.