MIN PARTNER HAR STRESS

“min partner har stress  …  tror jeg nok…”

Sådan startede Anders sin mail til mig.

Inden han foldede hele historien ud.

Det var fandme en modig mail, hvis du spørger mig.

For det er sjældent, at en mand er så tydelig i sin kommunikation.

Så klar i spyttet.

Så klar på at få noget sparring på hans udfordringer.

Og det kræver sku at jeg fik flettet et godt og brugbart svar sammen.

Men nu får du først lige Anders´s mail til mig her.

Min partner har stress

“Hej Kenneth… Min partner har stress…

Tror jeg nok.

Jeg har læst en masse om stress det sidste stykke tid og har også fulgt med i div. nyhedsbreve og nogle blogs og sådan.

Jeg ser en masse tegn på, at det er stress.

Jeg ser hende forsvinde væk fra mig.

Hun sover næsten ikke mere, kommer først i seng sent om natten, ligger så uroligt, at jeg tit bliver vækket, står op før solen og tit så højlydt, at hun vækker mig, men også ungerne.

Hun spiser næsten ikke mere.

Hun glemmer alting eller i hvert fald næsten og hun kommer ikke hjem til de aftalte tider.

I sidste uge kom hun hjem og fortalte, at hun skulle til samtale med sin chef.
Den samtale skal hun til i morgen. Hun er skide nervøs for, om hun nu skal fyres…

Hun er konstant på sin arbejdscomputer.
Hun taler i telefon stort set hele tiden.

Selv når vi er gået i seng, ligger hun og skriver, tjekker mail og arbejder.

Hvis jeg prøver at spørge, om hun ikke har lyst til bare at ligge i sofaen, så enten bliver hun sur eller kan kun ligge der i 5 minutter, før telefonen bipper eller ringer.

Jeg kan bare ikke komme igennem til hende.

Jeg har prøvet alt muligt mærkeligt.

Nu også at skrive til dig.

For det værste er faktisk, at jeg ikke kan gøre en skid.

Jeg kan simpelthen ikke trænge igennem til hende.

Jeg er nødt til at bede om nogle råd til, hvordan jeg råber hende op, for ellers ender det med, at vi bliver skilt. Jeg kan simpelthen ikke holde til det mere, og jeg føler efterhånden, at det er eneste udvej for at passe på mig selv, men også for at passe på ungerne.

For vores børn kan jo også godt mærke, at der er noget, der er galt.

Vi skændes tit herhjemme over små ting.

Hun råber, skriger og græder så lige bag efter.

Hvad gør jeg forkert. Hvorfor kan jeg ikke trænge igennem.

Hvad gør jeg? Kan du hjælpe?

Hilsen Anders”

Kære Anders. Først: tusind tak for at du skriver ” min partner har stress “

Jeg mener det fandme… Det er pisse sejt gået!

Det er en kæmpe udfordring, du står med,  når du siger ” min partner har stress “

Det er jeg sikker på…. Og jeg er sikker på at du har forsøgt at få din kone til at se, at der er noget i jeres forhold, der er helt galt…

Jeg vil også gerne fortælle dig, at jeg godt kan forstå, at det har tæret enormt hårdt på dig… At du føler, at du er nødt til at trække skilsmisse kortet for, måske på den måde, at råbe hende op.

Jeg tænker, at din intention med at gøre det…. er positiv…

(forstået på den måde, at du gør det for at forsøge at få hende ud af den tilstand, hun er i, fordi du elsker hende).

Du gør intet forkert når “min partner har stress”

Du skal blot være opmærksom på om det er hensigtsmæssigt i forhold til, hvad du forsøger at opnå…

Du har en masse rigtige tiltag, bl.a. at blive ved med at forsøge at hjælpe hende og at bede om hjælp…

Det er skide flot… Og helt sikkert en af årsagerne til at din kone og dig, inden for en overskuelig fremtid, vil stå og se tilbage på tiden her… Med en masse gode og konstruktive erfaringer i rygsækken.

Lige nu skal vi bare lige igennem den svære tid her…

Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at skrive dig et svar, du kan tage og bruge konkret i din hverdag.

Give dig redskaber, du som manden i familien kan sætte ind med for på den måde at skabe rammer for de kommende måneder.

De tegn på stress, du beskriver i din mail, ser jeg som følgende:

  • Manglende søvn
  • Urolig søvn
  • Manglende appetit
  • Manglende hukommelse
  • Manglende tidsfornemmelse
  • Flere fejl og sjusk
  • Flere konflikter, både på arbejde og i fritiden
  • Uklare grænser mellem arbejde og fritid
  • Øget aggressivitet
  • Grådlabil

Og jeg vil næste spise min hat på, at der er mange flere.

SÅ….. Det ændrer ikke på, at de signaler, du har nævnt her i din mail, er foruroligende nok.

Jeg forstår så udemærket godt, hvorfor du er urolig, og derfor skal du vide at… det her stress er IKKE permanent. Det her er et stadie hun er på og som vi kan ændre ved at sætte ind NU.

Du fortjener også stor ros.

Det har med garanti krævet enorm mængde energi at se disse tegn og koble dem sammen med mulig stress. Det er desværre sjældent set, så der kan du tillade dig selv at være stolt…

Altså pisse stolt…

Jeg vil gerne starte med at berøre emnet vedr. dine tanker omkring at trække skilsmisse kortet. Jeg forstår det SÅ godt, da det er et kraftfuldt middel til at få din partners opmærksomhed.

Specielt når du siger ” min partner har stress “

Jeg formoder, at det er det, der er formålet?? Hvad enten det er bevidst eller ubevidst.

Når det så er sagt, så er mine tanker, for det er det, da jeg ikke kender jeres forhistorie, at I må elske hinanden rigtig højt.

I må have været sammen nogle år efterhånden, da I har børn sammen.

Den kærlighed er højst sandsynligt ikke væk. Den er nok presset af omstændighederne i jeres familie lige nu.

Forudsat det er sandt, så skal du vide, at det sidste nogen af jer har brug for lige nu er en skilsmisse eller truslen om sådan en.

VIGTIGT… SKAB IKKE MERE USIKKERHED I ET STRESSET MENNESKE…

Som er det der vil ske hvis du fremkommer med udsagnet “Jeg vil skilles hvis ikke du…”

At bringe det kort i spil lige nu… vil højst sandsynligt presse din kone ud over kanten til et reelt stress kollaps og det gavner ingen.

Endvidere vil det presse dig ud i noget, som jeg ser det, du egentlig ikke har lyst til, men føler du er tvunget til. Det er der ingen af jer, der fortjener.

Specielt ikke når din partner har stress 

Det, I har brug for lige nu, er:

  • Konkrete værktøjer til at sætte rammer op, der kan hjælpe og støtte dig som mand.
  • Konkrete værktøjer til at sætte rammer op, der kan hjælpe og støtte din kone.

Så lad os gå videre til….

Værktøj nr 1: Evnen til at trænge igennem og støtte en stresset partner.

Du skal vide, at din kone, er fanget i stressspiralen… Måske er hun et sted, hvor hun ikke vil erkende, at det er så slemt som det scenarie, du præsenterer hende for…

Hun vil måske endda påstå at du lyver når hun er ramt af stress

HINT: Det er et forsvarsværk du møder her…

Hun vil højst sandsynligt kæmpe imod med næb og kløer for at overbevise dig om, at der ikke er noget galt, at det bare lige er en periode hun skal igennem,… At hun bare lige skal…

STOP: Når et menneske vi tænker har stress siger ” bare lige” —- 
Så skal alarmklokkerne ringe…

Her vil det som mand til den kvinde, du elsker, være en rigtig hård opgave at holde fast i dig selv og det, du ser… også selvom din partner har stress 

Altså så det kommer frem på en kærlig og helt igennem autentisk måde.

At du fortæller hende det… fordi du elsker hende.

At du fortæller hende det… fordi du vil hende det bedste….

Så hun kan mærke det helt ind i sjælen…

Det er pisse hårdt når du taler med en der har stress…

Men det er nok 10 gange hårdere når du taler med en partner der har stress..

For ja, når vi mænd præsenterer så følsomt et emne for vores kvinder….

Så vil deres fantastiske kvindelige egenskaber træde i karakter og med alt deres vidunderlige power, gøre alt, hvad de kan for, at overbevise dig om, at de ved bedst….

Det kaldes en test…

og er noget vi må komme ind på en anden dag…

Nå men….

Det, der sker inden i hende… og for øvrigt i alle andre også på det stadie…  hvad enten det er mænd eller kvinder, er… at hendes hjerne er så påvirket igennem en anseelig periode med mange og vedvarende stresshormoner i kroppen.

Hendes stressrespons bestående fortrinsvis af:

Det vil påvirke hendes hjerne på en måde, der gør, at hendes evne til at foretage almindelige kognitive handlinger begrænses eller besværes i en meget negativ grad.

Denne påvirkning forøges i takt med disse stresshormoner er i kroppen.

Endvidere vil hormonerne påvirke hendes evne til at være empatisk og flink, selv i helt almindelige situationer.

Helt normalt når du siger ” min partner har stress “

Kortisolen påvirker også hendes centre i hjernen, der hedder amygdala og hippocampus,

så der ved længere varende påvirkning ses udbredt hukommelsesbesvær, en forøget ”evne” til at se skrækscenarier og øget frygt, som kan udvikle sig til angst.

SÅ VI SKAL GRIBE IND NU!

Så når hun fortæller dig, at det bare lige er et stadie.

Noget hun bare lige skal over… er det som oftest for at fortælle sig selv, at hun nok skal klare det.

Det er, fordi hende evne til at foretage almindelig kognitiv tænkning er formindsket og fordi hun er bange for, hvad der sker, hvis hun ikke kan arbejde mere.

Så det har intet med dig at gøre, selvom det unægteligt kan føles sådan.

Stressresponsen og de hormoner, den udsender… bevirker også, at hun måske vil opleve mave- og fordøjelsesproblemer.

Adrenalinen leder blodet fra fordøjelsessystemet til muskler og hjertelungesystemet.

Så ved langstrakte påvirkninger vil fordøjelsessystemet være sat delvist ud af spillet grundet de manglende mængder blod der skal til at hjælpe med fordøjelsen

Hendes spisevaner… som du også kort nævner, har også bund i hendes stressrespons, der er aktiveret.

Den påvirker nemlig hendes blodsukker, da blodsukkerreserverne i leveren vil blive frigivet af hormonerne fra stressresponsen.

Det giver et ustabilt blodsukker og dermed ændret appetit og ustabilt spisemønster, som oftest vil bestå af hurtige, usunde måltider.

Hun vil måske også opleve at blive mere syg under sin stress påvirkning.

Dette skyldes kortisolens påvirkning af kroppen.

Hvor kortisolen i starten var inflammationshæmmende, bliver denne gode egenskab… efter relativt kort tid… til en dårlig påvirkning af kroppen… idet langstrakt aktivering af stresshormonerne bliver skadelige for immunsystemet.

Det kan hjælpe dig at fortælle din kone disse ting.

Hent evt. oplysninger på internettet og print dem ud, så hun med egne øjne kan se, hvad der rent fysisk sker med hende.

Det kan være utroligt givende at lade hende se, at det er rigtig, hvad du fortæller hende.

Så det, du skal her… er at forholde hende, hvad du ser..

OG…

Blive ved med at holde fast i, at det, hun foretager sig lige nu, er USUNDT.

Fortæl hende, at du er der for hende og at du elsker hende.

Fortæl hende, at du er klar til at håndtere, hvad end der sker, og vis hende dermed, at hun trygt kan sænke sin parade og finde hjælp og tryghed i dig.

Jeg ville lyve for dig, hvis jeg ikke fortalte dig, at det bliver svært og hårdt når du siger..

” min partner har stress “

Det gør det, men belønningen om man vil… på den anden side… er SÅ meget bedre, så meget smukkere, og i står SÅ meget stærkere.

Det vil betyde en kæmpe forskel i jeres liv både som mand og kvinde i forholdet, men også i den familie I har skabt.

For når den her del er overstået, og der er indtrådt en form for erkendelse i din kone, så er det så meget nemmere at få hende til at gå med til det næste skridt.

Værktøj nr 2: FÅ DEN RETTE HJÆLP!

LÆGE:

Her skal du have din kone med til lægen.

Det kan være en rigtig god ide at gå med hende derop for at støtte hende i at få fortalt hele historien og støtte hende i det forløb, som lægen mener, er det rigtige.

Vær der for hende og vær der sammen med hende.

Lægen vil på baggrund af hendes historie beslutte, hvad der skal ske fremadrettet.

Her tænker jeg på, om det kan være nødvendigt med en sygemelding. Måske nedsat tid er det rigtige.

ARBEJDE:

Her skal din kone have en samtale med sin arbejdsplads.

Samtalen bør have fokus på den udmelding, hendes læge er kommet med.

Ligesom din kone bør være ærlig omkring hvordan hun har oplevet tiden op til i dag.

Arbejdspladsen og hun, vil derfra lægge en plan for, hvad der skal ske med afsæt i lægens udmelding.

Fokus vil være på et fremadrettet forløb, der aflaster din kone i en sådan grad, at hun ikke ender med at stå samme sted igen.

Evt. psykolog med speciale i stress eller en stresscoach:

Dette kan anbefales i et forløb sammen med læge og arbejdsplads.

Heldigvis har rigtig mange arbejdspladser en ordning i form af ekstern psykolog eller stresscoach.

Tag snakken med arbejdspladsen og hør om mulighederne.

TILLIDSREPRÆSENTANT og ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

Det er en super god ide, på et tidligt stadie, at involvere sin TR og AMR

Vedkommende kan, i kraft af sin position og uddannelse i stress, guide og rådgive dig i, hvilke muligheder du har på arbejdspladsen.

Mange fagforbund har også gode kontakter til ekstern hjælp, ligesom de i større og større grad er veluddannede inden for stressfeltet.

Din AMR har også gode indflydelses muligheder i din organisation.

Jeg håber, at disse redskaber i din værktøjskasse vil hjælpe dig videre fra hvor I er nu, frem mod en tilværelse uden stress, tættere på hinanden og tættere på jer selv.

Har du lyst til at vide mere om stress og hvordan du undgår det?

Så skal du være velkommen til at hente mine 12 videoer hvor jeg viser dig hvordan du undgår stress.

Jeg giver dig en masse god viden og værktøjer til at håndtere den stress du måske oplever i hverdagen.

Stresscoach Kenneth Thulesen

Mange varme hilsner

Kenneth Thulesen

Certificeret stresscoach

kolesterol
svigtende hukommelse
Slip stressen med yin yoga
3 replies
  1. KT
    KT says:

    Hej Jens
    Ja der har du FULDSTÆNDIG RET…
    Kunne ikke være mere enig.

    AMR er et rigtig godt sted at henvende sig også, ja vil nærmest sige at det bør man, når man arbejder med stress.

    Fed kommentar Jens

    Tak.

    Mange varme hilsner
    Kenneth

  2. Jens Riising
    Jens Riising says:

    Du skriver, at det kan være en god ide at tage fat i sin TR, men det kan også være en ide at tage fat i sin arbejdsmiljørepræsentant, som derved kan få det behandlet
    igennem virksomhedens APV.

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.