HVAD ER STRESS?

Hvad er stress i virkeligheden for en størrelse

Stress er en belastningstilstand.

  • Belastningen kan komme udefra i form af fysiske begivenheder eller psykologiske påvirkninger og føre til stress
  • Belastningen kan også komme indefra. Altså at personen selv forestiller sig noget, der så får hjernen til at reagere, og dermed kan det forstørke stressbelastningen

Altså en ganske fornuftigt respons på noget, der påvirker os udefra, eller når vores evne til at fornemme farer bliver sat i spil.

MEN… Der har desværre sneget sig myter ind omkring hvad stress er.

Det kan blandt andet være myten om, at stress har rod i en bestemt type mennesker.

Der er jeg blot nødt til at slå en ting fast LIGE NU…

Stress skyldes ikke dig.

Stress skyldes ikke en bestemt adfærd, du har.

Stress skyldes ikke noget, du gør forkert eller har gjort forkert.

Stress kommer, fordi der er noget i livet, der belaster dig.

Noget, der belaster dig over så lang tid eller i så høj grad, at krop og sind til sidst ikke kan følge med.

Det er, hvad stress er.

Hvad er stress En grundig gennemgang

Det er derfor vigtigt, at du forstår, hvad stress OGSÅ er.

Det er vigtigt, du forstår, at selvom vi lever i 2018 (i skrivende stund), så har hverken dit eller mit nervesystem ændret sig ret meget siden 1018… Eller for den sags skyld siden 0018.

Så uden at fyre metaforen om dyrene på savannen af, så er det vigtigt, at du forstår det her..

For det kan hjælpe dig med at forstå, at når stress skal håndteres…

Så er det enten en udefrakommende begivenhed

ELLER…

En indefrakommende begivenhed.

“Hvad er stress så ikke, også dels min egen skyld?”

“Hvorfor siger du det?”

Spørgsmålet kom fra en klient, netop som vi havde den her snak.

Snakken om, hvor stressbelastningerne kommer fra.

Altså den med den udefrakommende og indefrakommende.

OG HER….

LIGE HER støder vi ind i noget, der er megavigtigt, når du spørger ‘Hvad er stress?’.

For NEJ…

DU er ikke skyld i, at du bliver belastet af en indefrakommende stressbelastning.

Så lad os lige starte med at afklare den med at klarificere de to belastninger.

De udefrakommende stressbelastninger er:

  • For meget arbejde og for lidt tid.
  • For komplekst arbejde og ikke den nødvendige viden og uddannelse.
  • For højt et ansvarsniveau og for lidt indflydelse.
  • For lavt et ansvarsniveau.
  • Arbejdsforhold, hvor der er mange afbrydelser og forstyrrelser.
  • Arbejdsforhold, hvor der er en høj grad af vidensarbejde.
  • Arbejdsforhold, hvor der er en høj grad af usikkerhed, trusler og psykisk påvirkninger.
  • Arbejdsforhold, hvor der er en høj grad af skift i tider, mængde, kollegaer, afdelinger.
  • Arbejdsforhold, hvor der er uenighed mellem kollegaer, uenighed mellem ledere eller begge dele.

Men vær opmærksom på, at de største, og dem der oftest ses, er: For meget ansvar og for lidt indflydelse.

Der er også de livsbetingede stressbelastninger.

Død, egen sygdom, sygdom i familien, overfald, uvenskaber, skilsmisser mm.

Og så er der hverdags stressbelastningerne.

Telefonen, tabletten, computeren, spillekonsollerne, fjernsynet, radioen, aviser og magasiner, børn, bil, hus, båd mm…

Alle sammen udefrakommende stressbelastninger.

Hvad er stress indefra

De indefrakommende stressbelastninger er:

Det, du forestiller dig, der kan ske.
Det, du tror, der sker.

Altså tanker om, hvad det er, der MÅSKE vil ske.

Og hvordan pokker kan dine tanker skabe stress? Og stressbelastning?

Det kan de, fordi din hjerne ikke kan kende forskel.

Hvis du tænker på, at der lister en tyv rundt om dit hus om natten, ja så reagerer hjernen og  dermed kroppen, som hvis der rent faktisk listede en tyv rundt om dit hus om natten.

Den ved ikke bedre.

Jamen, så er det jo min skyld, at jeg stressbelastes af mine tanker… 

NEJ…

  • For du kollapser ikke med stress grundet dine tanker.
  • Du kollapser ikke med stress, fordi du tænker meget.

Din hjerne og din krop er jo designet til at håndtere de her perioder, hvor et menneske kan have mere eller mindre konstruktive eller uhensigtsmæssige tanker.

DERFOR kan de her tanker sagtens være en del af den samlede stressbelastning.

DET kan det.

Men de (tankerne) og dermed DU… er IKKE skyld i, at du kollapser med stress.

PUNKTUM.

For hvad er stress for mig? Sikkert det samme som dig!

Sådan lidt hårdt sat op.

At få stress…

Altså være så påvirket af en mængde stressbelastninger, gerne på flere fronter, at din krop bliver fysisk påvirket af det.

At være så påvirket, at dit sind til sidst lukker ned.

Det vil i sagens natur være det samme for mig som for dig.

Hvis jeg hopper ned i de samme vilkår som et menneske, der lige er kollapset med stress, og bliver der lige så længe som vedkommende…

Så er der stor sandsynlighed for, at jeg også vil kollapse med stress.

Det samme vil gælde for dig.

Vi har jo samme hjerne…

Altså rent kemisk og strukturelt.

Det vil sige, at når der opstår enten en ydre stressbelastning, en indre stressbelastning ELLER begge dele, hvilket er meget normalt…

Så reagerer hjernen på følgende måder:

Hjernens HPA center “Hypothalamus Pituitary Axes” sender besked til din nyre og binyre.

I nyrerne frigives adrenalin og kortisol så du enten kan kæmpe eller flygte ud af den situation, du er havnet i.

Hvis du altså skal kæmpe for at komme ud af den der situation.

Det er jo ret sjældent, at vi ser nogen løbe ud fra et personalemøde eller pludselig begynder at kæmpe med regnskabschefen.

Den her fysiologiske reaktion er ens i os ALLE sammen.

Hvis alt er, som det burde være, så ophører det, der aktiverede stressbelastningen, og du kan få restitueret, og kroppen kan sagtens overkomme det.

Alt er godt.

Men…

Ikke hvis belastningen fortsætter.

Så vil adrenalin- og kortisolniveauet fortsat være højt i kroppen.

Og over længere tid har det nogle meget uhensigtsmæssige effekter på vores krop.

Hjernens amygdalacenter (der hvor frygt og angst styres fra) bliver større rent fysisk.

Hjernen tror, at der er brug for, at dette center skal vokse, idet den tror, du befinder dig i konstant fare.

På den anden side så bliver hippocampus mindre.

Det er hjernens center for læring og hukommelse.

Hjernen vurderer, at det er vigtigere at kæmpe og flygte end at lære.

Hjernen forandrer sig simpelthen.

Det er dens neuroplastiske evne, der gør, at den kan det.

Det er også den, der gør, at når du går i god behandling for stress… SÅ kan du lære at bruge hjernens neuroplastiske evne til din fordel og lære hjernen, hvad det så er, den skal.

Se, DET er smart. Det er vores sympatiske nervesystem.

Derfor er stressbehandling ikke kun fokuseret på den største stressbelastning af dem alle

Vores job.

Nej, vi håndterer ALLE de stressbelastninger, du måtte stå med.

  • Dem på jobbet.
  • Dem i privatlivet
  • Dem i hverdagen
  • Dem i tankerne
  • Dem i følelserne

Hvad er dine muligheder så for at håndtere de her belastninger?

Internettet er fyldt med muligheder for at finde mennesker, der vil hjælpe dig med at håndtere din stress.

Så det vigtige er, at du finder det menneske eller den platform, du ønsker at få hjælp fra.

Hvis du gerne vil arbejde med at få mindre stress symptomer.

Hvis du gerne vil have mere ro i krop og sind.

Så kan du med fordel hente mine 12 gratis videoer lige her under.

Du får den første video med det samme.

De følgende videoer bliver sendt til dig med 3 dages mellemrum, stille og roligt.

Stresscoach Kenneth Thulesen

Mange varme hilsner

Kenneth Thulesen

Certificeret stresscoach

stresset mand lør 5 tegn på hvordan en stresset mand tænker føler og reagere
Corona virussen giver tomme gader
kolesterol
svigtende hukommelse
Slip stressen med yin yoga
Kortisol. Hormonet der har kæmpe stor indflydelse på vores tilstand når vi er underlagt stressbelastninger. Stresscoach Kenneth Thulesen Nyborg fortæller dig 4 gode faktoom homonet Kortisol
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.